Stralsund og Rügen

DKK 2.445,00

28 på lager

Varekategori:

Produkt Beskrivelse

Oplev Tysklands største og smukkeste ø Rügen. Øen der emmer af historie og stemning fra en svunden tid og hvis natur, er det rene landskabsmaleri med spektakulære panoramaer, pitoreske landskaber og talrige små hemmeligheder.

Stralsund, den nordtyske by, som er en af de bedst bevarede hansestæder og af samme grund optaget på verdensarvslisten.

1 dag: Efter opsamling kører vi via Storebæltsbroen til Gedser, hvor vi skal ombord på færgen til Rostock. På færgen serveres en dejlig frokostbuffet inkl. drikkevare.

Vi ankommer til vores hotel i Stralsund først på eftermiddagen. Efter check er der mulighed for en lille byvandring til fods. Stralsunds rige historie som blomstrende hansestad ses overalt i byen, hvor købmandsbygninger ligger i gaderne mellem de tre store kirker og andre offentlige byggerier, der er rejst som symboler på byens formåen og rigdom i middelalderens hansetid. De mange små gader er stemningsfulde som fra en svunden tid, og man opdager hurtigt, hvorfor bykernen er kommet på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Aftensmaden nydes på hotellet.

2 dag: På anden dagen går turen til øen Rügen. Rügens natur er det rene landskabsmaleri med sine spektakulære panoramaer, pittoreske landskaber og talrige små hemmeligheder. I århundreder har de bratte kridtklipper bjergtaget måbende tilskuere. Hvor man end kikker hen på Rügen viser naturen sig altid fra sin bedste side. Vi besøger bl.a. Prora, hvor vi skal bag facaden på Hitlers kolossale ferieanlæg. Ferieanlægget skulle have været verdens største ferieanlæg, men står i dag som ”betonkolossen”, et fejlslagent projekt. Vi besøger Putbus også kaldet ”Den Hvide by” grundlagt af Wilhelm Malte der ønskede et unikt urbant ensemble af arkitektur, kunst og landskab. Vi besøger Binz, som er kendt for den flotte arkitektur og ikke mindst den lange bademole. Frokosten nydes i Putbus. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet. Aftensmaden nydes på hotellet.

3 dag: Efter morgenmad går turen atter mod Fyn via landegrænsen, hvor der bliver mulighed for grænseshopping og frokost. (frokost for egen regning)

Rigtig god fornøjelse.

Pris: Kr. 2.445,- pr. pers i delt dobbeltværelse.

Tillæg eneværelse: Kr. 365,- pr. pers.

Prisen inkluderer: 2 x overnatning i delt dobbeltværelse inkl. 1/2 pension begyndende med aftensmad på ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på afrejsedagen – 1 x rundstykke samt kaffe/the ved bussen på udturen - 1 x frokostbuffet ombord på færgen Gedser/Rostock inkl. drikkevare – udflugt med lokalguide på 2. dagen til Rügen inkl. frokost ex. drikkevare – entre til Prora på Rügen - færgeoverfart Gedser/Rostock – bustransport, broafgift - rejsegarantifond og moms.

Afbestilling: 6% af rejsens pris.

Hotel: Hotel Schweriner Hof ***

Neuer Markt 1 - 18439 Stralsund– tlf.  (03831)288480 – www.schweriner-hof.de

Busafgang/hjemkomst:

Middelfart, Afk. 58B, Staurby kl. 06.25/16.30

Odense, Dannebrogsgade kl. 07.15/17.20

Svendborg, Klosterplads kl. 07.15/18.10

Nyborg, Toldbodgade kl. 08.00/18.10

Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser

No Comments Yet.

Leave a Reply